1 halvdel af 2018
= Mange nye ansigter hos LAIT
1. februar startede Peter, Søren og Kim. Peter og Søren som backendere, mens Kim blev ansat som frontender. Peter kendte vi ikke i forvejen, men med flere års erfaring fra Capgemini Sogeti og deres store Episerver-projekter, var Peter meget attraktiv for LAIT. Det korte af det lange: Nu laver Peter Episerver-projekter for LAITs kunder. Søren og Kim kendte vi derimod ganske godt, eftersom de begge var i praktik og skrev afgangsprojekt hos LAIT. Således var pladser og samarbejde sådan set allerede på plads inden deres officielle første abejdsdag.
1. marts startede Josefine - og her var der tale om en nyoprettet stilling som koordinater. Josefine hjælper i høj grad med alt det praktiske når der skal koordineres projekter og rapportering, og derudover har hun netop været på Pia Tasiors nye uddannelse: "Good Karma Officer". Det tror jeg at vi skriver en separat nyhed om senere.
16. april var det så tid til at byde Kian velkommen. Kian er ansat i frontendafdelingen og arbejder både med udarbejdelse af prototyper og brugeroplevelse, og så med frontendkode.