Byg Selv

En yderst avanceret og omfangsrig udvidelse til Umbraco Forms med formål at skabe digitalisering af manuelle arbejdsprocesser.

overblik-1

En skræddersyet løsning

Hos Odense Kommune var dataopsamling en stor udfordring og ofte noget som blev løst gennem manuelt arbejde og udveksling af Excel-dokumenter, som den pågældende sagsbehandler selv har oprettet. Dette havde fordelen af, at al dataindsamling kunne blive skræddersyet til ethvert tilfælde - men behandlingen af data, behandlingstid på sagen og antallet af potentielle fejl i processen var markant højere. LAIT har leveret en løsning til ovenstående problemstilling gennem en udvidelse til Umbraco Forms, som gør redaktøren i stand til at oprette nogle meget komplekse og indbyrdes forskellige spørgeskemaer til netop opsamling af den nødvendige data.

Løsningen består af

  • Tone, stil og design

  • Fokus på optimering af nuværende arbejdsgange

  • Dedikeret projektleder hele vejen

  • Rådgivning og sparring om teknologi

  • Prototype

En tabel er ikke bare en tabel

En af de helt vigtige tilføjelser var muligheden for at opstille tabeller i Umbraco Forms. Tabellerne vil blive anvendt meget forskelligt og de er bygget, så der er fokus på, at systemet automatisk kan behandle det indtastede data. Helt præcist betyder det, at redaktøren har fri mulighed for at opbygge tabeller fra bunden og til at vælge de celletyper og regneregler, som gør det muligt at indsamle den data, man har brug for.

Dynamik i højsædet

Umbraco Forms er normalvis ikke en skræddersyet løsning, og derfor kan der mangle opsætningsmuligheder og felter til lige netop ét specifikt behov. Dette var tilfældet for Odense Kommune og derfor fik de udviklet præcis de felter og funktioner som skulle til for at bygge de rette formularer. Med de mange formularer Odense Kommune har brug for var det ligeledes nødvendigt at udvikle en session håndtering, så brugeren automatisk kan blive viderestillet - uden dennes input - til en anden formular. Systemet husker dog den allerede indtastede data samt giver mulighed for at gå tilbage og tilpasse.

Teknologien bag 

Hele løsningen er en udvidelse af Umbraco Forms 7 oven på Umbraco 7. En stor del af udfordringen i løsningen har været at skabe en brugervenlig og intuitiv måde for redaktøren at skabe disse formularer og tabeller på. Derfor er det velkendte frontend frame Vue blevet integreret ind i Umbraco. Med dette komponentbaserede framework opstod der langt flere muligheder for at skabe en god brugeroplevelse.

Løsningen er integreret med CVR og NemID for at skabe en sammenhængende oplevelse, når der bliver indtastet data.

VI KAN OGSÅ OPTIMERE JERES ARBEJDSGANGE, KONTAKT OS HER